At rejse er at leve

Det der med at rejse med barn…

Rome inbound

Vi havde en problemfri tur igår med flyveren og den efterfølgende transport til det Bed & Breakfast sted, som jeg havde bestilt igennem Booking.com.

Det ligger centralt og man kan gå til alle seværdighederne.
(Hvilket jeg altid prioritere højt, så man kan se mest muligt.)

Stedet hvor vi overnatter er med morgenmad og mulighed for shuttle service til lufthavnen. Du kan finde stedet HER.

Jeg har efterhånden rejst en del med Malias. Første gang var, da han var 4 mdr., hvor vi tog en familie tur over til London, hvor piloten var udstationeret for Easyjet sammen med min mor og min søsters familie.

Da han var 6 måneder, så pakkede jeg kufferten og tog alene afsted til Dubai, for at besøge mine gode veninde Pia, som bor og arbejder derovre.

7 timers flyvning alene med en lille krudtugle. På turen hjem havde han åbenbart udviklet mellemørebetændelse, hvilket resulterede i 7 timers skrig og skrål!

Efter Dubai tog vi på skiferie med svigerfamilien til Golå i Norge. Der hyggede Malias sig i bilen, og vi fandt ud af nødvendigheden af en opdateret IPad med Rasmus Klump.

Turen til Dubai gentog jeg, dog denne gang med manden, i Januar i år. Der var Malias 1,5 år og et dræn rigere, så der var et kun en omgang 3-dags feber, der drillede.
IMG_1814.JPG

Så det var faktisk med en god følelse i maven, at vi dragede på 16 dages rundrejse på Grønland med Krigeren.

IMG_3265.JPG

IMG_3206.JPG

IMG_3195.JPG

Og nu turen til ROM.

Mine bedste tips og tricks til en mindre skrigende ferie med unger:

Til flyturen:

Medbring yndlingslegetøjet
Medbring yndlingsmaden f.eks. Kiks, rosiner, bananer osv.
Evt. en IPad med film og spil. ( Vi har altid en med på tur, og Malias elsker at sidde og slappe af med noget, som han kender.)
En håndfuld panodiler (Hvis nu trommehinden springer, eller barnet udvikler mellemørebetændelse.)
Bleer.
Ekstra tøj.

Også selvfølgelig en indstilling om at man altså ikke får lov til at læse blade og se film, som før man fik børn. ( Med mindre ens barn dejser om.)

IMG_3782.JPG

Når man så ankommer, så skal man forsøge at indstille sit hoved til at tingene foregår på barnets principper. Det vil sige, at man sørger for at kigge på tingene i børnehøjde, og at man sørger for at holde pauser, hvor barnet kan udfolde sig.

IMG_3813.JPG

IMG_3804.JPG

Vi er afsted uden en klapvogn, men har derimod en rygsæk med.

IMG_3816.JPG

Jeg kan varmt anbefalde DENNE, som både var med på Grønland og nu Rom. Vi fandt en brugt på DBA og sparede adskillige tusind kroner.

ROM er skøn, og jeg glæder mig til at opleve byen hertil aften og imorgen, inden vi smutter hjem til efteråret på lørdag.

IMG_3815.JPG

Nyd regnen derhjemme:)

Marlene

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At rejse er at leve