Det der med at kroppen ændrer sig!

Jeg elsker kage.

Og træning. Hvilket heldigvis er en god kombi! Jeg er efterhånden i 18 uge , og jeg vejer 4 kg. mere end jeg plejer. ( højde 165 cm og vægt nu: 69 kg)

Da jeg var gravid med Krigeren, var jeg ikke præget af nogen graviditetsgener. Jeg svømmede 3 x 40 baner om ugen, fødselsyoga, og jeg cyklede op ad Valby Bakke i uge 40.

Så da jeg fødte Malias, var jeg i den bedste tænkelig form. ( Heldigvis for det det, da fødslen jo åbenbart skulle vise sig at være marathon gange milliard million. 72 timer, jeg ved faktisk ikke hvor jeg fik energien fra.)

Jeg tog 9 kg på under graviditeten, hvilket jo er ingenting. Problemet var bare at alt det kage, som jeg ikke spiste under graviditeten, spiste jeg nu bagefter. UPS. Så denne gang kører jeg en anden strategi. Kage nu, og gulerødder bagefter.

Denne graviditet er indtil videre ikke ligesom den sidste. Kvalmen er heldigvis på detour! Yeah! Lænden og bækkenet derimod er faktisk præget af at Malias stadigvæk kun er 2 år, og farmand ofte er væk i længere tid af gangen. Så jeg har allieret mig med en massør, også prøver jeg at svømme to gange om ugen. Ikke for at holde vægten nede, for tyk bliver jeg ligegyldigt hvad. Men det giver mig en følelse af velvære og jeg prioriterer det derfor højt i min hverdag.

Jeg har siden barndommen været meget aktiv. Min mor sendte min søster og jeg afsted til samtlige sportsgrene, indtil vi en dag prøvede håndbold. Håndbold og fodbold blev mit hellige sted under puberteten, og jeg spillede bold, indtil jeg startede i forsvaret som 21 årig.

Her blev min krop presset mere end nogensinde før, og jeg lærte ordesproget ” Du kan HVAD DU VIl.

Jeg har aldrig været den hurtigst, dygtigste, tyndeste, flotteste og alt det, som vi kvinder går rundt og måler os selv på. Derimod er jeg kendt som brækmåsen. Jeg GIVER mig 100 % procent, og det resulterer faktisk altid i, at jeg brækker mig på målstregen.

Til min fysiske eksamen på politiskolen gav jeg mig så meget, at min lærer måtte tørre bræk op fra forhindringsbanen bagefter. For første gang følte jeg, at hvor der er vilje er der vej. 10-tallet var hjemme.

Når man er vant til at presse sig selv, er det at være gravid for anden gang og med bækken og lænd problemer svært. Det er mit hellige sted, hvor mine tanker bliver sluppet, og jeg slapper af. Jeg ved godt, at jeg skal være taknemlig for, at jeg har en sund og rask baby i maven, men jeg synes lidt, at mit eget velvære bliver udfordret. Ammedepoterne på lårene og armene har sat ind, og jeg prøver at forene mig med, at sådan er det bare. Men hvis jeg skal være ærlig, så er det ret svært.

Hvorfor er vi kvinder så gode til at bedømme os selv negativt? Jeg fokusere altid på den gravide, som ligner en million, ikke ejer et gram forkert fedt og som ikke taber håret! Jepså heldig er jeg, jeg er skaldet!

Heldigvis skal man bare kigge på ens dyrebareste eje, også give en selv lov til at tage en tur ned i afgrunden for derefter at sætte pris på, hvad man har og returnere til den virkelige verden.

Trods ekstra kg., bækken problemer, hårtab og humørsvingninger, så er jeg ret heldig. Det må jeg bare blive ved at huske på, når strækmærkerne kommer og mavsen vokser!

Kæmpe kæmpe krammer
Marlene

Husk at følge mig via Bloglovin

Tak for alle jeres søde tilkendegivelser om min blog. Det varmer.