Kvinde vs. Mand!

MaliasJeg havde egentlig forberedt et indlæg om min tur til Italien for at besøge min tvillingesøster, som bl.a. bød på aflyste fly, alene med to unger, hjemmelavet pizza, dyr spildt champagne o.s.v.

Men siden der for et par dage siden tikkede en besked ind på min nyhedsliste vedrørende to amerikanske soldater (KVINDER), som havde gennemført den hårde Ranger uddannelse på lige fysiske vilkår som mændene, har et emne cirkuleret rundt i mit lille hoved.

Er de forskellige fysiske krav i militæret og politiet med til at besværliggøre forholdet mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen?

Da jeg var i militæret, skulle vi i felten bære nøjagtigt det samme som mændene, og vi skulle udføre alt på lige fod undtagen de fysiske prøver. Det er det samme i politiet.

Jeg har mødt ADSKILLIGE mænd, som har set ned på mig og andre kvinder, fordi vi ifølge dem, er kommet nemmere til uddannelsen end dem, da vi ikke skulle løbe lige så hurtigt, eller lave normale kropshævninger!!

Det er det eneste tidspunkt, hvor tingene er adskilt, ellers bærer vi nøjagtig samme uniform, skyder de sammen skydninger og bærer den samme rygsæk/udrustning.

Der er en del kvindelig soldater samt betjente, som aldrig var kommet videre end skolen, hvis man gjorde kravene, således at alle havde samme vilkår. Men jeg tror, at det vil hjælpe på den ulighed, der ofte kan være!

På den anden side er de mænd, som har gjort mig mest opmærksom på forskellen været dem, hvis P…e har været små i forvejen. Det vil sige, at det er gået ud over deres stolthed, hvis man er kommet lettere (i deres hoved) til mål.

Det er jo ingen hemmelighed, at der fysiologisk set er forskel på mænd og kvinder, hvilket kunne tale for forskellen!

Da jeg var yngre, gik jeg meget op i, at jeg skulle anerkendes fra mændene for mit arbejde som sergent, men som en god Premierløjtnant (Wallin) sagde til mig: “Du er DYGTIG, det er din force.!” Så slap af.

Jeg glemmer aldrig, da en af min mandlige kollegaer snød til en prøve med hans gruppe for at vinde over mig i en øvelse! Han kunne ikke bære at tabe til en TØS. WTF. Jeg var jo KOLLEGA!!

Hvad synes I? Skal kravene være ens for alle og hvorfor?

God aften/

Marlene

 

P.S Undskylder for min lange pause, men et besøg ved Ostepat med bækkenet skød mig lidt ud af kurs, og den seneste uge har stået på ferie i Milano ved min familie. Men nu er jeg tilbage:)

 

Hvalpefedt, spændingshovedpine og fejlkøb…..

Malias

 

Jeg er så småt ved at vænne mig til baby fedtet, som trods aktivitet dagen lang bliver siddende:) Jeg befinder mig efterhånden fint i kroppen, og mit indlæg vedrørende min store beslutning kan læses: HER!

Før i tiden trænede jeg en del Crossfit. (Jeg lærte sporten at kende, da jeg var udsendt tilbage i tidernes morgen.) Pga. min skade er jeg henvist til stuegulvet, og jeg hader faktisk løbende mennesker for tiden. Det er så snyd. Værre er det at få en ide om at se sin pilot træne i ens gamle yndlings crossfit klub. Ikke nok med lækre kvindekroppe ( LÆS MÆND i stedet for kvinde), men så er det bare så hyggeligt i BUTCHERS. Drøn dårlig ide.

Max Trouble er en evig hovedpine for tiden. Han vil kun hænge på armen. Min dejlige veninde sagde den anden dag, at hun troede at alle unger, der hang på deres forældres arme, var fordi forældrene havde vænnet dem til det. SÅ mødte hun MAX Trouble.

Max Trouble er så nysgerrig, og han vil gerne frem i verden. Han ruller rundt, spiser sine fødder og forsøger at møve sig fremad. Han powernapper sig igennem dagen, og så brænder han ud omkring kl. 1800. ( jo jo sindssygt lækkert om aftenen, men om dagen pyha en lang dag.)

Det bringer mig til næste emne: FEJLKØB.

Jo jo, selv en anden gangs mor med respekt for sig selv laver fejlkøb. Jeg har præsteret at lave to rigtige gode fejlkøb i denne omgang.

En nysgerrig baby på 4 måneder vil ikke sidde med hovedet indad i en bæresele.

Pointe: HUK AT KØBE EN BÆRESELE, HVOR BABY KAN VENDES UDAD! 

Selvom piloten og jeg begge er ca. 10 cm fra dværg højde, så kan man faktisk godt producerer lange babyer.

Pointe: SØRG FOR LANGT LIGGEMÅL, HVIS I KØBER EN COMBI VOGN!

city select

Vi købte en City Select, som er en del af Baby Jogger familien, da begge unger kunne være i den, men nu er MAx Trouble vokset ud af liften, og han kan ikke sove sine middagslure i klapvognen, da han ikke kan ligge udstrakt. Dejligt at have brugt 6000 kroner på vognen! Længe leve Reshopper!

Nu ejer vi den her til en værdi af 1100 kroner:

Brio

 

Fun of the day:

Krigeren er inde i en god stime, hvad angår hans løbecykel, så da en veninde og jeg tog ungerne med på tur i Dyrhaven i lørdags, var den pakket med.

Krigeren har godt fart på cyklen på vej ned til S-toget, og jeg bliver enig med mig selv om, at det er en mega god ide at have medbragt cyklen.

Styrt 1:

Grønthandleren ser ikke Krigeren, da han træder ud på fortovet.

Resultat: Krigeren flyver hen over styret og slår sig til blods på knæet. Længe leve en slikkepind!

Styrt 2:

Krigeren kører afsted på sin cykel i Dyrhaven. På et tidspunkt tænkte han, at han ville forlade stien og køre ud på græsplænen.

Resultat: Krigeren kører ikke ud på en græsplæne, men ud i HØJT græs= En Grøft. Min veninde og jeg skulle lige sunde os ovenpå grinet, da det simpelthen så for sjovt ud, at Krigeren troede, at han skulle køre ud på en flad græsplæne, og herefter omgivet af højt græs i en grøft.

Nyd jeres mandag/

Marlene

Bryster og Far-rollen.

DrengeneNogle dage er der altså fuldt knald på herhjemme, hvor jeg først sidder ned kl. 2000 om aftenen. Pyha……. (Max Trouble er stadig en powernap baby!)

Max Trouble har opdaget sine fødder, hvilket jo er meget sødt. MEN en nattefest, hvor han gentagende gange ruller rundt på siden/maven, imens han ihærdigt prøver at få BEGGE sine fødder ind i hans mund, det kunne jeg sku da godt lige undvære. Bye bye Sleep.

Jeg tænker tit over, hvordan andre familier fungerer, og om de også er lige så heldige som mig. Da vi tilbage i tidernes morgen besluttede os for, at vi skulle være en familie, var der gået en del tid med at snakke emnet igennem. Opdragelse, vores roller, baby udstyr og familie forhold.

Jeg er skilmisse barn(Long story), og Piloten er opvokset i et bofælleskab, hvor hans forældre har holdt sammen i tykt og tyndt i over 30 år, så der var lidt, der lige skulle vendes.

Man ved aldrig, hvilken forældre man bliver, indtil man står derhjemme alene og med guldklumpen i armene. Man kan gøre sig diverse tanker, men man ved det ikke.

Piloten flyver på et skema, som hedder 5-4 og 5-3. Dvs. 5 arbejdsdage og 4 dage etc… Vi får hans vagtplan 14 dage før, at den nye arbejdsmåned begynder. Han har ikke et fast arbejdsmønster, hvilket kan gøre planlægningen lidt tricky. Nogen gange er han væk 5 dage, 3 dage og andre gange er det bare ud og hjem.( Deres arbejdstidsregler er anderledes end os andres, så han kan sagtens være væk hele dagen, som i hele dagen!)

Pga. hans arbejde har vi en klar fordeling herhjemme. Jeg tager mig af ungerne og hjemmet, når han ikke er hjemme. Når han er hjemme og har fri, så har han nattevagterne og godnat læsning m.v.

Fordi jeg tager meget af slæbet, så prøver han at gengælde, når han har fri. (Jeg er virkelig IKKE god til at give slip, når han endelig er hjemme, fordi ungerne og mig har jo fundet en god rutine.)

Piloten står gerne op om natten og skifter en lorteble eller giver øglerne en sut på trods af hans arbejde. Jeg får tit dårlig samvittighed, hvis han gør det, fordi han skal jo op og på arbejde.

Piloten siger altid, at det jo er ham, der har det nemme arbejde. (Ved jeg nu ikke!)

MartinAlle familier er forskellige, og mange fædre føler ikke, at de kan bidrage med noget i børnenes første leve år, da de jo ikke kan levere føden eller omsorgen. I vores hus er Piloten meget med inde over, og han hygger sig altså lige så meget med Max Trouble på 4 måneder, som med Krigeren på snart 3 år. ( Trodsig 3 årig.)

Hvorfor tager vi egentlig ikke et ordentligt opgør med far og mor rollen? Hvorfor er vi kvinder så bange for give slip på kontrollen? Er det fordi vi reelt er bange for, at børnene vil vælge deres far frem for deres mor? Hvorfor fokuserer vi ikke bare på forskellighederne? og det at vores børn er så heldige at få tilført gode ting fra både far og mor?

Dybsindige tanker herfra, imens en overtræt Kriger prøver at holde sige vågen på sofaen!

Fun of the day:

Piloten kom sent hjem i dag, så begge unger var badet og affodret med aftensmad. Da Krigeren fik lov til at spise en is, så ville han gerne sidde på køkkenbordet. (Jeg havde smidt raketholderen alias BH. What a feeling!)

Vi små drillede hinanden, hvorefter Krigeren tog fat i min kjole.

Jeg sagde til ham: “Hvad laver du?”

Krigeren: “Ejjjjj, Mor, Jeg skal altså bare lige kigge på dine BRYSTER”

brotherlove

Ha en vidunderlig fredag/

Marlene