Krigerens fødsel tog 72 timer fra start til slut, og den inkluderede ve drop, epidural blokade, reboza, pendusblokade, stjernekigger og selvfølgelig både en blød og en hård kop. Til trods for hans lidt hårde medfart til verden, er han en super duper knægt, som omfavner verden.
I oktober 2014 sad piloten og jeg på Hvidovre Sygehus. Vi skulle samtale vedrørende den kommende fødsel. Den rare læge sagde, at den næste fødsel ikke ville blev det samme, fordi nu ville jeg havde benefits af første fødsel. Planlagt kejsersnit var ikke oppe og vende, da jeg jo var rask, og der var ikke noget talte for jeg ikke kunne føde normalt.
Jeg var sund og rask, da jeg tirsdag d. 24 marts gik i fødsel. 9 dage over termin. De følgende 36 timer bød på ve drop, 2x epidural blokader, bi stik (AV FOR HELVEDE),akupunktur, elektro impulser, reboza, og en masse gåen frem og tilbage. (Kejsersnit var oppe og vende efter 24 timer, men de sagde at jeg skulle give det et sidste forsøg, da piloten jo flyver, og vi havde en Øgle derhjemme i forvejen.)
Jeg vil spare jer for historien om selve fødslen, da den kan beskrives med et ord: HÅRD, men jeg gjorde ALT ALT for, at han skulle komme hurtigere ud.
36 timer efter første ve kom MAX TROUBLE (Deraf navnet) endelig til verden. Han var lidt stresset, men ellers sund og rask.
Jeg lå på sengen og tænkte, nu er det slut. ENDELIG. Nu er han ude, og jeg får min krop tilbage. Jeg forestillede mig at jeg gik med barnevognen,og at jeg legede med Krigeren på stuegulvet.
Jeg er godt dopet pga. de to epidural blokader, og da jeg vil ud og tisse kan jeg simpelthen ikke stå på mine ben. Vi aftaler med personalet, at vi gerne vil overnatte på patienthotellet, da jeg var ret smadret. (Andengangs fødende kan tage hjem ambulant efter fødslen, men efter første fødsel var jeg i forvejen tilbudt en overnatning.)
Max bliver lagt til brystet, og det går super godt. (Jeg er så glad og meget angst for amningen, men havde givet mig selv 14 dage til at se om det kunne fungere.)
Kort efter bliver jeg hentet i kørestol og transporteret op til stuen. Jeg kan ikke gå. Første tegn. Efter fødslen af Krigeren var jeg i bad en time efter fødslen og gik rundt.
Da vi kom op på værelset bryder jeg sammen. Alt gør ondt, og sygeplejskerne finder lidt dope til mig. Efterveerne gør deres indtog. EFTERVEER, hvem fanden har opfundet det? 36 timer med veer, andengangsfødende= SMERTE. Hvorfor er der ikke en som har fortalt mig, at anden gang gør det simpelthen så ondt.
Max bider mine bryster i stykker under amningen, jeg kan ikke gå, efterveer= ingen amningen. Max får flaske. ( Pyha endu en lorte ting, ingen amning!)
Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer igennem natten (eller de næste mange måneders nætter). Jeg sidder og tuder i søvne, da efterveerne gør SINDSSYGT ondt, og mit underliv føles, som om en hest har sparket mig.
Næste dag bliver jeg kørt i kørestol til bilen, og da vi kommer hjem til parkeringspladsen bærer min pilot og min morfar mig op i lejligheden. Når jeg skal på toilet, skal jeg have hjælp af piloten. Om natten kan hele seancen godt tage 45 min.
De første 14 dage er et smerte helvede, hvor jeg bliver dækket af diverse dope, og jeg lever i en evig tåge. Heldigvis er Max en god baby og Krigeren en fantastisk storebror.
Herefter starter 3 1/2 månedes helvede. Hver nat er præget i starten af efterveer og ondt i skamben og haleben. Jeg bliver hurtigt tjekket af lægen, og hun siger, at jeg skal forvente, at det kommer til at tage op til et år for mig at hele igen. Jeg besøger Katrine Birk, en vidunderlig behandler, som holder symptomerne nede. Derudover besøger jeg Birthe Bonde, en specialist i bækkner.
Ved første konsultation kigger hun på mig, og hun konstatere lynhurtigt. Dit bækken er for smalt og dine siddeknuder sidder for tæt sammen til, at du skal føde normalt. Du kan ikke udvide dig til siden, men du kan kun gøre det fremad: Derfor smadret haleben og skamben. (Jamen super INFO nu.)
Fødselsskader dækkes ikke af forsikringerne, og derfor skal man betale ud af egen lomme, hvis man skal modtage nogen form for smerte lindrende behandling.
Jeg kigger på Max, når det hele er for træls, men hvor er det bare træls, at jeg ikke bare kan slappe af uden en snert af ondt. Det er blevet bedre med tiden, men det er ikke godt.
Min historie er et bevis på, at vi kvinder skal lade vær med at være så stolte! Jeg skulle have sagt fra langt tid før, også kunne jeg måske holde til at gå længere ture, tosse rundt på trampolin med Krigeren og ikke mindst bare have overskuddet i hverdagen.
Jeg håber, at jeg snart er fit for fight, og at jeg kommer tilbage til den gamle Marlene. Bare i en stærkere udgave.
Fun fra fødslen:
Da jeg er igang med at vandre rundt om natten for at få Max skubbet ned i bækknet, beslutter jordmoderen sig for, at jeg da skal prøve elektro impulser. Et lille elektrode apparat, som danner en placebo effekt for hjernen ved at give impulser i lænden eller på maven. (Plastrene placeres hvor veerne føles.)
Pointen er så, at man indstillerer impulserne, såleds at de er stærke under veerne, og svage i pauserne.
Det er en meget dårlig ide at skrue fuldt op for impulserne under pauserne.( LÆS AV AV AV)
Værre er det når man har kraftige veer, og at ens søde pilot kommer til at slukke for apparatet. (Det blev uddelt håndmadder på stue 7 efterfølgende.)
/Marlene
Et kæmpe tak til alle mine veninder, familie og ikke mindst Piloten for alt hjælp de seneste par måneder. I er uundværlige.
